smarte effektive bygninger

Hvordan fungerer IoT?

Vi gør det nemt for dig. Uanset hvilke systemer du har, kan de kobles til dit IoT-netværk. Hvis en sensor detekterer vand på gulvet i kælderen, modtager du straks en notifikation, så du kan handle hurtigt og undgå større skader.

Vi kommer gerne ud og viser dig hvordan du kan passe bedre på dine bygninger med vores IoT-netværksløsning.

Mindre at holde styr på

Alt samlet i ét netværk

Når du samler alle sensorer i ét netværk skal du kun integrere til din app én gang. Det betyder at du slipper for mange dyre løsninger, forskellige platforme og cloud. Med Aer Networks får du al din data samlet ét sted, og du kan integrere med alle de applikationer, du har brug for. Vi bruger Z-Mesh-protokollen, så alle enheder taler samme ‘sprog’.

Du ejer dit netværk, det står lokalt hos dig, og al data fra sensorerne sendes, i realtid og krypteret, ind i netværket, og videre til den applikation der skal bruge det.

Tilslut sensorer til dit netværk

Så nemt er det!

Tilslut

Hold din sensor helt tæt på forwarderen for at slutte den til.

Tillad

I ATC device management systemet tillader du sensoren adgang til netværket

Navngiv

Vælg et navn til de data sensoren producerer f.eks. “temperaturen i mødelokalet”

NU er dine sensorer klar til at producere data til dig

IoT - trin for trin

IoT-sensorer

Det hele starter med at vælge, hvilke data du vil indsamle – om det er temperatur, fugtighed, Co2, bevægelse eller andet. Derefter vælger du den IoT-sensor, der kan måle de ønskede data. Sensoren vil indsamle, kryptere og sende data (trådløst) til netværket.

Et netværk

Ligesom WiFi, skal du have et antal Forwardere (ligesom en trådløs router) så dine sensorer trådløst kan sende data til netværket. Forwarderen gemmer data fra sensorerne og sikrer, at de bliver sendt videre til de systemer, der skal bruge det.

Applikationer

Applikationer, der er tilkoblet netværket, kan enten hente sensordata på forespørgsel eller modtage data i realtid. Det betyder, at systemerne kan reagere øjeblikkeligt på kritiske hændelser – for eksempel, hvis der pludselig er vand på gulvet i kælderen, kan der straks sendes en notifikation.

Det samme gælder for ventilationssystemer, der kan justere sig automatisk, når en temperatursensor registrerer ændringer, som f.eks. at åbne et spjæld. Eller i en anden situation, hvor en bevægelsessensor registrerer aktivitet i et mødelokale og automatisk tænder lyset.

Lokal data, du ejer

I modsætning til mange andre IoT-løsninger, som ejer din data og opbevarer dem i en Cloud-løsning – opbevarer Aer Networks al data lokalt i din virksomhed. Dette betyder, at du både har fuld kontrol over dine data, du ejer den og kan gemme den så længe du vil.
Du skal heller ik
ke bekymre dig om eksterne systemer eller risikoen for hacking. Din data er krypteret, så den er beskyttet, både under transmission og opbevaring.

Åbn/luk - tænd/sluk

Hvis du vil have dit ventilationssystem til at åbne og lukke automatisk, eller du vil tænde og slukke for lys i mødelokaler, afhængigt af om der er nogen, så kræver det kun at sensorer og aktuatorer er tilsluttet dit Aer Networks IoT-netværk. Besparelserne kommer ikke af data-opsamling, de kommer af, at du gør noget med data.

Z-Mesh protokollen, ingen leverandør lock-in

Z-Mesh protokollen er designet til at være robust, sikker og enkel at implementere vha. Open Source. I modsætning til andre protokoller som Bluetooth, ZigBee eller Thread, kræver Z-Mesh ikke tunge licenser. Og modsat LoRa(WAN), hvor chippen inde i sensoren kun kan levereres af én virksomhed i verden (leverandør lock-in), kan Z-Mesh protokollen køre på chips som produceres af mange forskellige leverandører.

Når du vælger sensorer og applikationer der kører Z-Mesh, er du med til at skabe et øko-system af virksomheder – dét giver dig som forbrugeren adgang til flere apps og flere sensorer fra forskellige leverandører.

Opnå netværkseffekten

For at opnå netværkseffekten skal alle dine sensorer og applikationer “tale samme sprog”. Z-Mesh understøtter direkte kommunikation mellem enheder – ligesom (mobil)telefon-netværket, hvor alle kan ringe til alle. Du opnår ikke netværkseffekten når din LoRaWAN bevægelsessensor ikke kan tale direkte med dit Thread/ZigBee SmartPlug, der kan slukke og tænde for strømmen.

Fordelen ved direkte data-kommunikation er også, at du slipper for, at dine data skal runde en server ude i skyen (cloud). Det betyder lavere integrationsomkostninger, mindre kompleksitet og højere datasikkerhed.

Nem integration og åben standard

Vores løsning er bygget på den åbne data-standard Z-Mesh. Det betyder, at sensorer og applikationer kan udvikles og sælges af alle virksomheder. Fordelen for kunden er at en sensor kan skiftes ud med et andet mærke eller genbruges i en anden applikation. Du kan også skifte din plads-optimerings-applikation ud med en applikation fra en anden leverandør. På den måde sikrer du dig, at du er leverandør-uafhængig og kan derfor få de bedste priser på sensorer og applikationer.

Ved at have et IoT-sensor netværk bygget på en åben standard, sikrer du dig, at du kun skal lave hardware investeringen i IoT-sensorne og netværket, én gang. Det er både billigere og mere miljøvenligt.

Sikkerhed

For at der ikke sker datalæk eller du bliver hacket, kan du installere opdateringer når det passer dig. Der bliver i hele sensorens levetid jævnligt frigivet sikkerhedsopdateringer. Du sender opdateringerne til sensorerne gruppevis, gennem Device Management Systemet (ATC), hvor alle sensorer bliver styret og overvåget fra.